onsdag den 22. januar 2014

Slut med at spilde tiden!

Jeg har gået og kedet mig en del det sidste stykke tid og har derfor taget min hverdag op til revision! Min hverdag ser nogenlunde sådan her ud: Jeg står op, går på arbejde, spiser frokost, går hjem og ser fjernsyn i sofaen hele siestaen, går på arbejde igen, går i fitness, går hjem og ser fjernsyn i sofaen resten af aftenen igen! Men jeg er altså ikke taget ud som guide for at ligge i sofaen og se fjernsyn, men for at opleve en masse og lære en masse! Derfor har jeg nu taget det valg at i siestaen eller når jeg har fri, må jeg ikke ligge i sofaen og se fjernsyn! Eller ligge i sengen og sove for den sags skyld! SLUT MED DET! Så nu har jeg sagt til Virpi og Mia (som begge har været her i utroligt mange år) at de skal komme med en masse idéer til hvad jeg kan lave i mine siestaer og på mine fridage og som også kan gøres alene, da vi ofte har fridage alene. På den måde håber jeg at få oplevet/set mere af Tenerife og ikke bare gå rundt og spilde min tid, som jeg har følt indtil nu! Jeg skal også til at lære lidt portugisisk, da jeg håber at jeg skal til Brasilien om et års tid og jeg vil også have købt noget malergrej, så jeg kan begynde at male igen. Derudover har jeg en del bøger jeg kan læse på balkonen/taget i solskinsvejr eller jeg kan høre dansk radio på computeren. Så der er en masse ting at lave/gøre, det er bare at beslutte sig for at gøre det! På Kreta var mit problem at jeg ikke havde tid til noget som helst, men her har jeg ikke andet end tid! Det er også derfor jeg har tid til at tage i fitness og købe ind til og lave sundt mad, hvilket jeg er utroligt taknemmeligt for, så jeg kan komme en del længere i projekt "TAB DIG!" Men det bruger jeg altså ikke al tiden på, tværtimod! Så nu skal revolutionen igang! Jeg skal opleve, lære, nyde, LAVE NOGET og ikke bare dandere den og spilde tiden! Projekt "IKKE SPILD TIDEN + OPLEV TENERIFE!" er hermed sat igang! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar