Ca. halvdelen af skolen tog på udflugt til Port Aventura, en kæmpe stor forlystelsespark med nogle af de vildeste rutsjebaner i hele Europa. Vi troede vejret blev varmt og solrigt, så vi havde ikke meget mere på end shorts og en cardigan. Men da vi nåede frem, stod det ned i stænger! Det regnede HELT VILDT! Så vi løb ind af indgangen og hen til den nærmeste souvenirbutik og købte et helt gult regnslag. Det resulterede i at der gik ca. 100 fuldstændig ens mennesker rundt, hvor man kun kunne kende folk fra hinanden på deres drivvåde fødder.
Vi var en lille flok på 10, der fulgtes rundt, og da vi var kommet os over brokken omkring lortevejr og the fact at de tager 6.90 for et åndsvagt regnslag, blev vi meget hurtigt enige om at vi var kyllingeklassen og gik og sagde bok bok og prøvede alle forlystelserne med vand, da vi ikke kunne blive meget mere våde end vi allerede var.
Efter det skulle halvdelen af gruppen prøve de to vildeste rutsjebaner (jeg var selvfølgelig ikke iblandt). Efter den første (uden loop) kom de ud helt euforiske, efter den anden (med 8 loop) kom de ud tavse, rundtossede og nærmest dårlige ;) Der siges, at hvis man prøver den tre gange i træk, mister man balancen i flere dage :p
Derefter skulle vi andre selvfølgelig prøve alle de andre, lidt mindrer forlystelser, som vi syntes var skide skægge :D
Sidst på dagen var vi udkørte, trætte og våde, men det havde været en super hyggelig og sjov dag!
Inden vi gik ud i bussen købte vi os et par strømper vi kunne skifte til i bussen, så vi ikke skulle sidde med plaskvåde sko på hele vejen hjem ;)